Må du medtage din Kindle på flyveren?

ID:169178882

Må du medbringe din Kindle på flyveturen?
Ja, heldigvis må du det!

I hvert fald i udgangspunktet, for selvom en Kindle betragtes som ‘farligt gods’, tillader de civile luftfartsselskabers fælles regler (IATA-DGR 59th Edition), at almindelige rejsende og kabinepersonalet medbringer små elektroniske enheder til personligt brug (PED’s) ombord på flyet.

I følge IATA-DGR må man som almindeligt rejsende medbringe op til 15 PED’s (her tæller både kameraer, mobiltelefoner, tablets og e-bogslæsere med). Ingen af dem må have et batteri på over 100 Wh (selv ikke den største Kindle kommer i nærheden heraf – en 18 Volt boremaskine har typisk omkring 60-70 Wh kapacitet i sit batteri). Du må medtage den i både håndbagage og i kufferten. Har du den i kufferten skal den dog være helt slukket og beskyttet mod beskadigelse. Du skal heller ikke spørge hverken flyselskabet om lov eller informere kaptajnen om, at medbringer din Kindle.

De enkelte flyselskaber skal følge IATA-DGR, men de må gerne introducere skrappere krav, så der kan forekomme tilfælde, hvor du ikke med medtage den. Fx har terrorfrygt fået en del airlines til at forbyde PED’s i kabinen. De skal i stedet i kufferten (den indtjekkede bagage).

Har du brug for mere viden om farligt gods se kan du læse her