Stille og roligt udruller Amazon sine services til flere og flere lande, og nu er turen kommet til danske kunder. Det er nu muligt at købe Amazons e-boglæser “Kindle” i den tyske del af Amazon, og dermed slipper du for at betale ekstra for forsendelse, tolddeklarering og moms som man pålægges ved køb udenfor EU. Til gengæld er det fortsat ikke muligt at købe versionen med reklamer, der er lidt billigere, og på mange måder et fint køb. Og selve e-bøgerne skal man fortsat købe på Amazon.com, men det er til gengæld også supernemt, da de jo er virtuelle..
At handle på Amazon.de er rimelig nemt, også selvom dit tyske måske er lidt rustent. Klik fx på Kindle reklamen i højre spalte her på siden. Vælg herefter den version, du foretrækker
Vælg dernæst versionen uden “Spezialangeboten”. Hvis du får beskeden “Leider kann dieser Artikel nicht nach Dänemark versendet werden”, har du valgt den forkerte!
Vælg versionen “Ohne Spezialangebote” og “Nur WLan”, der er den billigste og efter min mening fuldt tilstrækkelig. Min erfaring er, at man sagtens kan nøjes med at hente e-bøger og være net-forbundet når man alligevel er i nærheden af et WiFi. Der er jo (gratis) trådløs netværk alle mulige steder, og når e-bøgerne først er downloadet til Kindlen, hvor der i parantes bemærket er plads til et kæmpe bibliotek af bøger, har man jo netop ikke brug for at være online.
Klik dernæst på den gule knap yderst til højre “In den Einkaufswagen”.
Og endelig kan du vælge “Zur kasse gehen”, oprette dig som kunde og udfylde leveringsinfo og betale med Dankort eller VISA. Undervejs får du rigelig med mulighed for at tilkøbe ekstra udstyr. Et cover fungerer rigtig fint med auto tænd/sluk, men er ikke ubetinget nødvendig. Det er dog rart, hvis du medbringer din Kindle på farten, hvor den risikerer at få ridser. En ridse i skærmen er irriterende for læseoplevelsen!
Til gengæld er det ikke nødvendigt med en ekstra lader, da en fuld opladning gennem usb-kabel og computer tager måske en times tid og så er enheden klar til den næste måneds læsning..
Når du har gennemført købet og modtaget din Kindle, skal den oplades og registreres dvs. forbindes til din Amazon konto. Som dansker kan man ikke købe e-bøger gennem Amazon.de, men henvises til Amazon.com. Dette er ikke noget problem, men kræver at du opretter en konto på Amazon.com. Herefter kan du købe e-bøger enten direkte fra Kindle (kræver netforbindelse dvs. gennem WiFi ved WLAN-versionen) eller fra den normale hjemmeside. Det er super simpelt 🙂
Klik her for at gå direkte til Kindle e-bøger på Amazon.com. Eller klik på Amazon reklamen