Amazon’s nye abonnementstjeneste

Amazon’s nye abonnementstjeneste

Amazon Kindle UnlimitedSå kom Amazon endelig på banen med en ‘Netflix for bøger’ kaldet Kindle Unlimited. I første omgang introduceres tjenesten i USA for USD 10 om måneden, men til september rulles den ud i flere lande, og mon ikke den når Danmark snart efter?

De 10 dollars per måned giver ubegrænset adgang til over 600.000 ebøger. I tillæg fås et tre måneders gratis Audible-medlemskab, der giver adgang til 150.000 lydbøger.

Kindle bøgerne kan selvfølgelig læses på en Kindle e-bogslæser, men der findes også masser af andre muligheder herunder apps.

Nu kan man jo endu ikke tilmelde sig som dansk kunde, men det er vigtigt at notere sig, at de 600.000 foreløbige titler ikke omfatter flere af de store forlag, så mange af titlerne er fra uafhængige forlag og personlige udgivelser, så groft sagt er kvaliteten af alle titler ikke lige prangende.. Men det er omvendt naturligvis noget Amazon er nødsaget til at være opmærksom på, hvis den nye tjeneste skal have en chance..

Kindle Unlimited har været i drift et par uger nu, og det har allerede givet sig udslag i ændrede bestseller-lister. Den ene forklaring er teknisk begrundet ved, at det er sværere for uæfhængige bestsellerlister at opgøre populariteten/salgsandelen af lejebøger, hvorfor de simpelthen trækkes ud af statistikken. En anden er, at salgsmønstret ændres, hvis tidligere relativt dyre bøger nu kan ejes for en ‘flat rate’ pris.

Det bliver spændende at følge bogmarkedets udvikling nu, hvor den største aktør har meldt sin ankomst med en abonnementsordning! Lanceringen har sågar været brugt som argument for at nedlægge biblioteker i USA, selvom det vist kun er rabiate liberale, der kan se fornuften heri. Omvendt har mange forfattere og forlag naturligt nok råbt vagt i gevær.

Det bliver også spændende at se, hvordan danske tjenester som riidr, mofibo og e-reolen bliver udfordret af Kindle Unlimited. Måske ikke så meget i første omgang, fordi målgruppen ikke er sammenfaldende, men på sigt, hvis Amazon ekspanderer yderligere. Der er også allerede rygter om, at Apple er på vej med en konkurrent til Amazon. Og det er vel bare naturligt, at bogbranchen skal igennem samme ‘disruptive’ udvikling som musik og tv for længst har været. jeg er heller ikke i tvivl om, at bogverdenen nok skal finde vej ud på den anden side.