Toldregler ved køb af varer fra ikke EU-lande

22/07/2013

toldreglerNår du køber varer fra lande udenfor EU, skal der som udgangspunkt tillægges både moms og told, samt evt. fortoldningsgebyr til den oplyste pris. Dette er fx relevant, hvis du vælger at bestille en Kindle eftersom denne kun kan bestilles og leveres gennem Amazon.com altså det amerikanske modeselskab (forsøger du at bestille en Kindle gennem Amazon i England eller Tyskland, får du besked om, at købet ikke kan gennemføres og du henvises til Amazon.com) .

Skat.dk opererer med en bagatelgrænse for pålægning af told ved køb af varer fra ikke EU-lande. Dette er relevant når du skal bestille din Kindle!

Bagatelgrænsen er på 1.150,- eller med en dollarkurs på 5,67 (juli 2013) USD 202.

Amazon.com sælger så meget til Danmark, at de skal opkræve dansk moms på vegne af SKAT.dk. Hvis du køber en Kindle Paperwhite skal du inkl. forsendelse betale USD 199,98. Pakken er dermed under bagatelgrænsen (på ca. USD 202). Og derofr er prisen du skal betale til Amazon den samlede udgift du har til ordren.

Bemærk, at uanset om pakken er over eller under begatelgrænsen, skal den fortoldes. Og hvis det er Post Danmark, der håndterer pakken, opkræver de altid et gebyr på DKK 160 uanset om pakken er over elle runder bagatelgrænsen. Heldigvis sender Amazon.com så vidt jeg ved altid Kindles med kurerfirmaer.

Bestiller du mere i samme pakke – fx et cover eller nogle almindelige bøger, risikerer du at pakken bliver standset og pålagt told (beregnes af varens pris med tillæg af transportomkostninger). Den præcise toldsats kender denne artikels forfatter ikke, men den er formentlig nogle få procent. Det værste er det eventuelle toldgebyr, der fx er 160,- hvis det er Post Danmark, der behandler pakken. Normalt ved levering fra Amazon.com er det dog et kurerfirma (UPS eller DHL) og her går pakkerne meget ofte igennem uden anmærkninger.

Du kan læse mere om reglerne på SKAT.dks hjemmeside.

Hvis du har erfaringer med køb af Kindles så lad os vide det!

Amazon Kindle

Kindle skal bestilles fra Amazon.com. Amazon pålægger moms og forsendelsesgebyr. Den meget roste model 'Paperwhite' koster ca. 1.200,- alt inklusive.