Med udgangspunkt i Gyldendals gode hjemmeside g.dk, hvor der er gjort meget ud af sektionen med danske e-bøger, og sågar også er mulighed for at købe e-bogslæsere, finder du her en guide til, hvordan du flytter rundt på dit elektroniske bibliotek, så du også kan læse værkerne på andre enheder.
Der er naturligvis andre muligheder end Gyldendal når man skal købe danske e-bøger, og der er også gratis alternativer i form af bibliotekernes e-bogs udlån, ikke-ophavsretligt beskyttede værker (se fx Projekt Runeberg), og endelig kan du sende artikler, manualer og blogindlæg til din læser, men disse muligheder behandles andetsteds på siden.
Før købet
Før du kan læse en e-bog fra Gyldendal, skal du installere et læseprogram og registrere dig hos Adobe. Programmet anvendes til at læse e-bøger på computeren, og til at overføre dine e-bøger til e-bogslæseren. Grunden til, at du skal bruge et særligt læseprogram, er, at bøgerne er ophavsretligt beskyttet, og det kræver et program der kan håndtere dette. For at komme i gang skal du downloade og installere Adobe Digital Editions (gratis).
Programmet kan downloades her
Det skal være installeret, inden du henter e-bogen. Du skal samtidig sikre dig at du registrerer dig hos Adobe, med et Adobe ID for at kunne flytte bøgerne fra et device til et andet (PC til e-bogslæser eks.)
Adobe ID kan registreres her
OBS: Ovenstående program og registrering skal foretages før du henter e-bogen!
Gyldendal her lavet en fin ‘kom godt i gang’-vejledning, og du kan også finde en grafisk gennemgang af forløbet med køb af en e-bog på g.dk
Kan man bruge Kindle som e-bogslæsere til de e-bøger man henter hos g.dk?
Ja, men her får du brug for et andet program, der i øvrigt er meget anbefalelsesværdigt! Det er gratis og hedder Calibre. Når programmet er installeret på din computer tilslutter du din Kindle til computeren. I Calibre vælger du mappen, hvor dine e-bøger er gemt/installeret (typisk sti til filen: C:\Documents and Settings\Dit pcnavn\My Documents\MyBooks\titel på bogen.epub).
Klik dernæst på den fil du vil have over på din Kindle, og dernæst på “Konvertér bøger”-knappen. I det nye vindue i øverste venstre hjørne står der Input-format EPUB. Og i øverste højre hjørne står der Output format, og her vælger du MOBI, som er Kindle formatet. Altså :
Input-format: EPUB
Output-format: MOBI
Dernæst klikker du OK, og så ligger din e-bog både som ePub og som Mobi. Du kan nu overføre den til din Kindle.