Læs danske e-bøger på Kindle med Riidrs ‘Send til Kindle’
Riidr er en platform til at købe og læse e-bøger, som bygger på åbne standarder. Riidr adskiller sig ved at tilbyde en cross-platform løsning for e-bogslæsere, der gør det nemt at købe og læse e-bøger på forskellige platforme såsom web, iOS og Android. Bøger og bogmærker bliver automatisk synkroniseret mellem enheder. Riidr er den eneste af sin slags i Danmark, der tilbyder denne type service.
Du kan gratis tilmelde dig på hjemmesiden, og bruge den nye funktion til automatisk at konvertere og sende danske e-bøger til Kindle.
Der er allerede en del Kindle-læsere, der er begejstrede for funktionen og eftersom Kindle-ejere ofte læser mange bøger sparer de med denne løsning en masse besvær i forhold til tidligere, hvor man hver gang skulle konvertere bogen i Calibre.
Med den nye funktion foregår en konvertering således:
- Gå til dit bibliotek hos Riidr (Når du opretter dig som bruger hos Riidr får du automatisk dit eget biblitek. Du får i velkomstgave en e-bog, som du kan prøve at sende til din Kindle.)
- Tryk på den ønskede e-bog (Du kan sende e-bøgerne i dit bibliotek til Kindle. Først skal du trykke på den ønskede e-bog for at fremkalde en funktionsmenu.)
- Tryk på “Send til min Kindle” knappen (I funktionsmenuen skal du trykke “Send til min Kindle”. Herefter konverter vi automatisk din e-bog til Kindles mobi format og sender den til din Kindle konto.)
- Din e-bog er nu sendt til Kindle (Når konverteringen og forsendelsen er sket, får du en succesbesked. Når din Kindle har modtaget e-bogen, er du klar til at læse. God læsning.)
Bagom Riidr
Riidr er et dansk softwarefirma, der sælger e-bøger og laver applikationer til at læse e-bøger. Firmaet blev stiftet i 2010, fordi stifterne elsker både bøger og teknologi og gerne vil være med til at digitalisere læseoplevelser og bogbranchen. Som de selv skriver på hjemmesiden:
“Firmaet blev startet af en gruppe gode venner, og siden hen er der sket store fremskridt. Vi ser frem til at blive danskernes foretrukne løsning, når det kommer til e-bøger.
Riidr er finansieret af en række Business Angels og er økonomisk uafhængige fra forlag og forfattere.”
Links
- da.riidr.com/kindle/ (konverteringsfunktionenen specifikt beskrevet)