Kindle Touch overblik

Kindle Touch overblik

Amazons Kindle Touch

Amazon er nu klar med en helt ny udgave af Kindle, som går under navnet Kindle Touch. Den billigste model koster i underkanten af 1.000 kroner.

Kindle er en af de mest solgte e-bogslæsere på markedet, og i øjeblikket findes der næsten én million titler til platformen, dog med en naturlig overvægt af engelske bøger.

Det seneste skud på stammen af e-bogslæsere fra Amazon, er Kindle Touch, som blev lanceret på det britiske Amazon i slutningen af april måned. Det er den fjerde model i rækken.

Kindle Touch er både lanceret i en WiFi- og 3G-udgave. De koster henholdsvis omkring 970 kroner og cirka 1.500 kroner.

Den nye model er udstyret med en trykfølsom skærm, som er meget læsevenlig for øjnene. Den seks tommer store skærm benytter sig af det letlæselige elektroniske blæk, og det betyder, at du hverken vil opleve genskin eller baggrundsbelysning, når du sidder og læser på den.

Størrelsen er også praktisk, eftersom én af nyhederne fra forgængeren er, at tastaturet under selve skærmen er væk, hvilket gør den endnu mere praktisk.

Selve vægten på den nye Kindle-model er 170 gram, og dermed er den ekstremt nem at have med under armen.

Kindle Touch kan håndtere Kindles eget e-bogformat mobi, mens den også kan læse PDF-filer, Word-dokumenter samt HTML-filer. Til gengæld kan den ikke aflæse epub-format, som bruges af danske biblioteker.

Det er værd at bemærke, at når du køber e-bøgerne gennem Amazon, har du samtidig gratis adgang til dem via nettet. Så hvis uheldet er ude og du mister din Kindle, så bliver dine virtuelle bøger i din online-bogreol.

Amazons store bogmarked er også interessant på den måde, at du kan læse bøgerne igennem, før du køber dem. Du har nemlig adgang til 10-20 sider gratis, så du kan vurdere indholdet af den pågældende bog.

Specifikationer:

Skærm:

6 tommer E-Ink multitouch. 600 x 800 pixels, 167 ppi, 16 gråskalafarver

Mål: 166 mm x 114 mm x 8,7 mm

Vægt: 170 gram

Lagerplads: Op til 3.000 bøger (3 GB)

Batteritid: 1 måned per opladning (uden at WiFi er i aktion og ved en halv times læsning dagligt)

Filformater: Kindle (AZW), TXT, PDF, MOBI, PRC, HTML, DOC, DOCX, JPEG, GIF, PNG, BMP