Barnes & Noble’s e-bogslæser Nook Color tager kampen op mod Kindle fra Amazon. Vi taler en duel mellem online boghandlens mastodant Amazon, og den traditionelle boghandels nestor Barnes & Noble! Og selvom man skulle tro, at Amazon vidste, hvordan man designer og præsenterer e-bogslæsere, så er Nook Color e-bogslæseren bestemt ingen dårlig modstander!
Som Time Magazine skriver: “The book merchant’s second-generation touchscreen e-reader isn’t perfect, but it’s Amazon.com’s most formidable competitor to date”.
2. generation Nook minder næsten mere om en tablet som iPad eller endda om Samsung Galaxy, selvom den først og fremmest er en e-reader. Der findes kun én model, og denne har Wifi trådløs forbindelse, men ingen 3G. Prisen er 249 USD, så det er noget mere end Kindle, men væsentlig under iPad. Den første model af Nook vil fortsat kunne købes.
Læs hele anmeldelsen af Nook Color på Time’s hjemmeside.