I forbindelse med årets bogmesse publicerer Politiken en længere artikel, hvor de lader flere af de store forlag tilkendegive deres mening om tingenes tilstand her og nu. Og ikke mindst, hvordan de tænker sig fremtiden. Vi står i et vadested, hvor de digitale bøger formentlig vil opnå en kritisk masse meget snart, men omvendt er dette spået før uden at indtræffe. Og hvordan skal forretningsmodellen for e-bøger skrues sammen?!
Læs artiklen her: Bogens fremtid: Læseren er den eneste sikre vinder.
Også i Politiken finder man en anden artikel omhandlende årets bogmesse, og med særlig fokus på e-bøger. Som artiklens titel “Det digitale bogguld er gråt” antyder handler den om segmentet 60+, der tydeligvis har fået øjnene op for e-bogslæsernes lette tilgængelighed og enkle betjening. Og som en også bemærker, så er det dem, der har pengene pt…
Læs artiklen her: Det digitale bogguld er gråt
En som rosinen i Politikens Bogmesse-pølseende er en mere generel artikel om e-bøgernes fremmarch, hvor forskellige personer fra forlagsverdenen geiver sig af med at spå om 2011. Sjovt nok spås iPad’en til at skubbe til udviklingen, og så pointeres det igen, at Gyldendal planlægger at udgive 1500 titler som e-bøger i 2011, selvom det andetsteds bliver fastslået, at dette så langt fra er nok til at at rykke markedet.
Læs artiklen her: E-bøgerne kommer som en flodbølge i 2011